Sæson 2009 done
Skrevet af Wibroe d. 17. september 2009
Så er endnu en sæson færdig, og Odense 33 kan se tilbage på en 10-4 record og en anden plads i første division vest. De 4 nederlag fordeler sig 2 mod Frogs og 1 mod henholdsvis Tigers og Sharks II. På trods af ærgelige nederlag mod to hold der ikke var direkte konkurrenter er Coach og Coach tilfredse med årets indsats. Struer Saints, der endte på 3. pladsen, var i ingen af de 2 indbyrdes kampe tæt på at slå os, og vores gamle bekendteskab fra Ferritslev fik ligeledes ikke et ben til jorden i de to indbyrdes opgør.

Et hurtigt tilbageblik på sæsonen afslører at:
QB Niels Kjeldsen holder i sin første sæson som QB et scoringssnit på 4,5 TD + 2,8 XP per kamp, men bliver tilgengæld også sacket 2,3 gange per kamp.
Offence spiller uhyre stabilt og griber nærmest alt der bliver kastet efter dem. Mange spillere har således på hele sæsonen blot 1 eller 2 droppede bolde.
Defence sidder også tæt på modstanderne sæsonen i gennem, og skiftende blitzes genererer rekordhøje 3 sacks per kamp.