Hjem · Turnering · Roster · Forum · Ny spiller · Om Flagfootball · Galleri · Kontakt · Downloads03. September 2010
Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 1
Ingen brugere online

Antal brugere: 63
Nyeste bruger: LastYouSee
Velkommen
sommerferie og opdateret stats-system
Wibroe d. 29. juni 2010
Så har O33 ramt sommerpausen. Status efter forårs-kampene er, at O33 har en acceptabel 3-6 record og derfor ligger nederst i FNL vest. Oεε har omvendt braget afsted i forårets gruppe A i 1. division vest, hvor en 9-3 record med meget tætte loses vidner om breden i klubben. Mere trængt er det gået for Oωω, der med 2-8 er at finde nederst i 1. divisions gruppe B.

Ovenstående betyder at vores andethold efter sommerferien spiller med i gruppen for potentielle FNL-oprykkere (dog uden mulig for at rykke op), mens tredjeholdet får lov til at møde en række hold, som de gerne skulle kunne spille op med.

Da foråret er forbi er stats også blevet "frigivet", således at også ikke medlemmer i klubben kan se dem. I den forbindelse skal det også nævnes at UT har opdateret stats-systemet. For at se det nye lir, så sæt dig ned (så du ikke falder bagover...), klik ind på en gameday og hold musen over et spillernavn eller en given stat.
0 Kommentar(er) · 21 Fremvisninger · Udskriv
Transportkonto
Lethan d. 22. april 2010
Husk at få indbetalt til vores transportkonto.

For mere info se flg. indlæg: Indlæg på forum.

For at se, hvad du skylder: Transport opgørelse
0 Kommentar(er) · 46 Fremvisninger · Udskriv
Bilka Field fornyes.
Wibroe d. 01. april 2010
Da vi af Odense Kommune er blevet bedt om ikke at bruge vores hjemmebane før 15. april, har andetholdet byttet hjemmebanegameday med Firebirds. Det betyder, at vores andethold skal til Ferritslev den 11. april og spille. I stedet får vi hjemmebanefordelen i returkampen den 20. juni.

Bestyrelsen har på baggrund af den ekstra ordinært sunde økonomi i klubben valgt at være proaktive og således forgribe (!) sig på fremtidige lignende problemer. Bestyrelsen anerkender, at det ikke er ønskværdigt at slide underlaget på Bilka Field helt i stykker.

Det er derfor blevet undersøgt og diskuteret, hvorvidt vi skulle udskifte græsset med Astro- eller Field Turf. Der har været mange argumenter for og imod, men det udslagsgivende blev prisen. Bilka Field er med sine reglementerede 70 * 25 yards lige omkring 16.000 square feet. Prime Turf koster i nærheden af $10 per square foot, så bestyrelsen har valgt at lave et kompromis, der går ud på, at vi får installeret brugt Astro Turf i stedet til en pris på $1 per square foot (se billeder her).

Finansieringen sker gennem en kombination af optagelse af et 20-årig renteflexlån mod sikkerhed i klubbens goodwill, Credit Default Swaps i Schweizerfranc og topgeared subprime IOUs.

Ombygningen af Bilka Field er planlagt til at starte omkring midten af april. Byggetiden forventes at være minimal, da bestyrelsen har valgt at bruge masser af billig arbejdskraft fra nærområdet i postnummer 5863.
3 Kommentar(er) · 110 Fremvisninger · Udskriv
Hacked
Wibroe d. 12. marts 2010
Som nogen måske har lagt mærke til har hjemmesiden de seneste dage opført sig mærkeligt...og hertil morgen var den således ikke til at komme i kontakt med overhovedet. Det viser sig at vi havde haft en uventet gæst på besøg, der havde injectet nogle spam-links i vores ellers så fremragende side.

Dette er desværre en af de kedelige konsekvenser af at bruge CMS, så det er nok heller ikke sidste gang vores side bliver vendt på hovedet. Heldigvis er det hver gang lykkedes for vores gode support-staff (UT) at finde og rette fejlen.

Hvis der stadig er ting der virker mærkeligt så sig endeligt til!
0 Kommentar(er) · 66 Fremvisninger · Udskriv
Ny URL
Wibroe d. 03. marts 2010
Yes! Så kan din yndlingsside fremover også findes på www.odense33.dk.

Google Analytics viser at rigtigt mange mennesker forgæves forsøger at tilgå vores side via odense33.dk, så derfor har bestyrelsen været ud og købe ind.
0 Kommentar(er) · 94 Fremvisninger · Udskriv
FNL, 1. division og 2. division 2010
Rank d. 26. januar 2010
FNL 2010 kommer til at bestå af følgende hold:

Øst:
-Herlev Rebels
-Avedøre Mammoths
-Nyhavn Nighthawks
-Greve Penguins
-Copenhagen Creatuers
-Bispen Babarians

Vest:
-SSI Sharks
-Aarhus Tigers
-Vejgaard Fighting Kittens
-Aarhus Frogs
-Odense 33
-Struer Saints

1.division vest kommer til at bestå af 7 hold i år:

-Ferritslev Firebirds
-SSI Sharks 2
-Aarhus Tigers 2
-Aarhus Frogs 2
-Sønderborg Sergants
-Vejgaard Fighting kittens 2
-Odense 33 2

2. division vest kommer også til at bestå af 7 hold i år:

-Odense 33 3
-Struer Saints 2
-Bramming Spartans
-Esbjerg Hurricanes
-Sønderborg Sergeants 2
-DJH Deadliners
-Elev Farmers

Herudover er der lige lidt info omkring dommerkurser i 2010:
Der vil blive afholdt Basis dommerkursus den:
13. marts i Jylland. Stedet er endnu ikke fundet.
20. marts i København. Stedet er heller ikke helt sikkert endnu

Elite dommerkurset vil blive afholdt den:
3. april i Jylland. Stedet endnu ikke fundet.
10. april i København. Stedet endnu ikke fundet.

Hvert hold skal i år minimum have 5 basis dommere dvs. vi skal have 15 uddannede dommere til næste år og 2 elite dommere, hvis man har et FNL hold.
Så det er med at holde fri den 13 marts, så man kan komme med til basis dommerkurset og lære om alle de nye regler, der bliver i 2010.
For stræberne så er der ligeledes mulighed for at komme afsted den 3. april til elite dommerkursus, Jeg var selv på elite dommerkursus sidste år, og kan varmt anbefale folk, der har høje ambitioner og ser sig selv på FNL holdet, om at komme afsted og få taget det kursus.

mvh Rank..
2 Kommentar(er) · 198 Fremvisninger · Udskriv
Generalforsamling 2010 DONE
Rank d. 11. januar 2010
Der var søndag d. 10-01-2010 kl 15.00 generalforsamling på SDU, hvor 15 personer var steppet op og kommet for at vælge de nye bestyrelsesmedlemmer og coachs til sæsonen 2010.
Der vil i det nye år blive 4 coachs, som vil blive fordelt sådan, at der er en headcoach, og så ellers 1 coach pr. hold.
Headcoach blev Benjamin, så stor tillykke til ham, og coach for 1. holdet blev Todd, så også stort tillykke til ham. Ingen har endnu meldt sig på banen til at være coach for hverken 2. eller 3. holdet, så der er rig mulighed for at blive en del af trænerteamet, hvis man har lyst til at prøve kræfter med det.

Der da skulle vælges ny bestyrelse valgte AA at trække sig fra bestyrelsen for at gøre plads til nogle nye friske folk med nogle nye friske ideer, og der siges tak til AA for hans flotte stykke arbejde det forgangende år. Bestyrelsen for Odense 33 kommer til at se således ud her næste år.
Niels fortsætter som formand, Kasper fortsætter som kasser, Benjamin fortsætter som bestyrelsesmedlem, ligeledes gør Anders Wibroe, de to nye friske hoveder i bestyrelsen hedder Casper Rank og Marianne, så stort tillykke til de to nye hoveder i bestyrelsen.

Som folk nok har lugtet lunten lidt, så blev det vedtaget at Odense 33 skulle have et 3. hold på banen i år - dette skulle selvfølgelig navngives, og kom til at hedde Odense ωω (Omega Omega)

Der udover blev der delt lidt andre poster ud i går også:

Webmaster: Anders Wibroe

Tøj / lægetaske ansvarlig: Marianne

Nyhedsansvarlig: Alle sammens Casper Rank
2 Kommentar(er) · 165 Fremvisninger · Udskriv
Regnskaber
Lethan d. 03. januar 2010
I forbindelse med vores generalforsamling søndag d. 10. januar har jeg udarbejdet regnskabet for 2009 og budget for 2010. Disse er nu at finde på vores hjemmeside under downloads->Foreningsdokumenter eller via nedenstående link:
Årsregnskab 2009
Budget 2010

For at være stemmeberettiget til vores generalforsamling skal man have indbetalt kontingent. Vores satser er 300 kroner for studerende og 500 kroner for øvrige medlemmer. Kontingentet er årligt. Kontingentet bedes indbetalt på følgende konto:
Reg. nr. 0400
Kontonr. 4012285804

Jeg har også udarbejdet en oversigt over vores transportkonto. For dem af Jer som ikke tidligere har spillet for klubben vil jeg gennemgå vores transportkonto i forbindelse med generalforsamlingen.
For de af Jer som allerede kender transportkontoen kan I gå ind og kigge, hvad I skal indbetale for næste sæson (Transport 2009). Denne indbetaling er uafhængig af betaling af kontingentet og skal ske på seperat konto (se dokumentet under downloads for kontooplysninger).
0 Kommentar(er) · 134 Fremvisninger · Udskriv
Generalforsamling 2010
Wibroe d. 16. december 2009
Der indkaldelse hermed til generalforsamling søndag den 10. januar på SDU.

For at kunne stemme på generalforsamlingen skal man have betalt kontingent for 2010. Kontingentet er 300 for studerende og 500 for folk med fuldtidsarbejde og kan indbetales på klubben konto (information om denne findes i forumet) eller kontant på generalforsamlingen.

Generalforsamlingen bliver afholdt klokken 15.00 i U49 på SDU
- dagsordens findes
her
0 Kommentar(er) · 159 Fremvisninger · Udskriv
Flagfootball - nu for piger
Wibroe d. 20. november 2009
Flagfootball er en holdsport, som har mange ligheder med amerikansk fodbold. Det er en ikke-kontaktsport, og spilles mest af drenge. Men men men… nu har du chancen for at blive en af Danmarks første kvindelige spillere. Lyder det interessant? -så kom og prøv sporten

d. 5. december, kl. 14:30-16:30
i hunderupskolens sportshal (Solfaldsvej 11)


Vi holder et introarrangement, som kun er for piger, hvor du stille og roligt vil blive introduceret til sporten.
Til dette introarrangement er det eneste du skal medbringe, dit sportstøj (gerne shorts/bukser uden lommer, dog ikke et krav), og indendørs sko, og selvfølgelig dit gode humør!

Sporten minder på mange måder om amerikansk fodbold, som du kender det fra tv, og spilles i sommersæsonen udendørs. Man er to hold, med fem spillere på hver, og man scorer ved at gribe bolden i ”end-zone”, hvilket giver 6 point. Herefter får man et forsøg, til at få 1 eller 2 ekstra point, ikke som i amerikansk fodbold ved at sparke, men blot igen at gribe bolden i ”end-zone”.

Flagfootball er en ikke-kontakt sport, og der anvendes derfor ikke beskyttelsesudstyr, men blot to ”flag”, som sidder i et bælte. En takling foregår ved at man hiver i modstanderens flag, så det falder af.
På nationalt plan er det i øjeblikket kun ét rent kvinde-hold. Vi synes at det kunne være rigtigt sjovt, at der kom flere piger til sporten, og det er vi ikke alene om. Der er på landsplan en række initiativer, for at hverve flere kvinder, og oprette et kvindelandshold. Det på nuværende tidspunkt lille antal kvinder, gør at der er et stort sammenhold nationalt, og der arrangeres fællestræninger, som styrker dette.

Flagfootball klubben Odense 33 er stor flagfootball klub, med ca. 20 aktive medlemmer. Alderen spænder bredt, den yngste er 18, den ældste 47, og der er således plads til alle, selv de to eneste piger som pt. spiller i Odense. Pigerne har højnet niveauet for julefrokosterne gevaldigt, og vi har et godt sammenhold! Vi træner i sommersæsonen 2 gange om ugen og vintersæsonen 1 gang om ugen, det er kun om sommeren der spilles kampe. Klubben har i denne sæson haft 2 hold. Et placeret i første division vest og et i anden division vest.

Har du spørgsmål eller interesse i arrangementet, så kontakt Mette Arbjørn på 51 94 40 14 eller mettearbjorn@gmail.com.
0 Kommentar(er) · 156 Fremvisninger · Udskriv
så går vi indenfor
Wibroe d. 07. oktober 2009
Med 3 spillere der kom til skade markerede onsdagens træning vores sidste undendørs træning i 2009. Vi går fra på søndag over til at spille indendørs, hvilket foregår i hallen på SDU klokken 11.00.

Inden vi går helt inden for skal vi dog lige en tur til Struers glimerende årlige offseason cup. Vi har fået tilgang af et par goats-spillere så vi er hele 14 der skal afsted, og Coach og Coach har i et øjebliks genialitet vurderet, at vi burde stille med to lige stærke hold til turneringen. Så som sagt så gjort og tilmeldt: Odense 33 er havnet i gruppe A i leisure rækken, mens 33 esnedO er havnet i pulje B i leisure rækken.
0 Kommentar(er) · 192 Fremvisninger · Udskriv
Side 1 af 4 1 2 3 4 >
Træning d. 2/9 kl 18
tilmeldte: 9
afmeldte: 5
Seneste gameday O33
2010-08-29
@ Bilka Field

Aarhus Tigers Flag I39
Odense 3331

SSI Sharks I40
Odense 3313

Seneste gameday Oεε
2010-08-22
@ Bilka Field

Odense εε30
Esbjerg Hurricanes6

Odense εε20
Sønderborg Sergeants18

Seneste gameday Oωω
2010-08-15
@ Wembley Arena

Odense ωω33
Aarhus Tigers Flag II7

SSI Sharks II40
Odense ωω19

Copyright © 2009
flagfootball-klubben Odense 33
219719 Unikke besøg
US